Gruppeterapi

Gruppeterapi henvender sig til mennesker, der søger personlig udvikling, ønsker større selvindsigt og fordybelse, ønsker at opnå bedre samspil med andre mennesker, og måske i det daglige savner nogen de kan dele deres inderste følelser og tanker med.

I gruppen vil du opleve, hvordan samspillet med de andre gruppe-medlemmer kan åbne dine øjne til at se dig selv klarere, så du ser hvordan du fungerer, og måske forstår dine følelsesmæssige mønstre og handlinger bedre.

Derfor er en gruppe velegnet til at arbejde med disse mønstre. Her får du med- og modspil fra de andre gruppedeltagere, mange af de mønstre du oplever ”ude i virkeligheden” vil du også opleve i gruppen. Her har du mulighed for at få støtte til at bearbejde og ændre uhensigtsmæssige mønstre – i en atmosfære af forståelse og medfølelse. Så du kan indgå i et bedre samspil med både familie, kolleger og venner.

Du vil få støtte til at finde dine ressourcer og udvikle dine evner til at skabe givende og nærende kontakter til andre mennesker.

De enkelte gruppesessioner bliver formet ud fra gruppe-medlemmernes behov, både for personlig fordybelse og for indbyrdes samspil.

Arbejdsmetoderne er samtale, kropslige øvelser, samspil og kreative processer.

Hvis du er interesseret i gruppeterapi, bedes du kontakte mig og høre,  hvilke aktuelle tilbud der er.